tirsdag den 26. marts 2013

Gode råd søges!!

Vi har arvet dette billede af allans bedstefar, der døde i december. Det er lavet af allans bedstemor og har hængt i bedsteforældrenes hjem. Det er stramaj-broderi.
Det var egentligt mest for rammens skyld, vi i første omgang beholdte den.
I lørdags ville jeg i gang med at lege med rammen og fik hentet billedet ind i stuen - hvor jeg så kom til at nærstudere billedet og blev helt i tvivl om billedet virkelig skulle pilles ud!

SÅ hvad tænker i? Er det kikset at hænge op? Er det for gammeldags? Hvad kan man gøre for at gøre det mere moderne? Skal jeg bare pille billedet ud og kun bruge rammen?

Aftenhygge

Hygge inden putning med gang i tegnestudiet. Her er Marie i gang med en gyllevogn!




fredag den 22. marts 2013

Hæklede hatte

Er langt om længe kommet igang med hæklenålen - og indtil videre er der blevet hæklet en hat. Den blev for lille til Marie, så vi håber at den kommende lillebror/lillesøster engang kan passe den.
Jeg måtte jo igang med nålen igen og lave en hat til Marie, så er nu i fuld sving! Den bliver i yndlingsfarven lyserød - så Marie er glad!!





Mobilblogging

Så har jeg endelig fået downloaded app'en blogger til mobilen!!
Håber det betyder lidt flere indlæg fra min side af, da det forhåbentligt gør blogindlæg lidt nemmere og knap så tidskrævende (dvs man skal have startet computeren op - som jo tager enorm lang tid... )!!




tirsdag den 19. marts 2013

Glimt af dejlige tider


Næsten forår, vand, sten, mormor og bedstefar!
God kombination!


Miniferie i Randers hos moster Anne i hendes lille lejlighed!
Legeplads, Randers Regnskov, fisk, smil..... Dejligt!

Vi glæder os til juli!!

Vi glæder os til juli - nærmere bestemt ca. 21. juli, hvor denne lille lækre baby gerne skulle blive født!

Jeg er nu ca. 22 uger henne og er ovre den værste kvalme - havde lige de obligatoriske 3 måneder med stort set konstant kvalme døgnet rundt... Ikke sjovt!

Nu er det desværre mit bækken, der driller, men er begyndt til fys, så forhåbentligt hjælper det snart!

Det bliver meget spændende at se, hvordan Marie reagerer på storesøster-heden! Lige nu synes hun det er meget sjovt at ae baby på min mave! Håber hun bliver ved med at finde baby interessant og hun ikke bliver jaloux - for hun vil nok ikke blive ved med at få lige så meget opmærksomhed, som hun får nu!

lørdag den 2. marts 2013

En dejlig dag!

Et styks dejlig dag er ved at være overstået.

Det blev ved tilfældigheder min tur til at sove længe fra morgenen af - sover ikke vanvittig godt om natten for tiden, og Allan ofrede sig i morges kl. 6.30, da Marie vågnede - på trods af at han havde været på firmatur fredag aften! Skønt og dejligt! 

Efter frokost kørte Marie og Allan afsted mod Tim og mens Marie fik middagsluren i Idas have, flisede Allan og Erik pil på marken. Da Marie så vågnede kom hun med i traktoren - et kæmpe HIT! Det var bare hyggeligt! 

Efter frokost blev jeg hentet af en dejlig kollega og sammen kørte vi til Ringkøbing for at se elevernes opvisning. Dagens 2. opvisning for dem. Første havde været i Holstebro, hvor de havde fået sindsygt meget ros - så vi var noget spændte på, om de kunne holde niveauet til denne sidste opvisning! Men HOLD NU OP for en fest de skabte! De var så skarpe i alle serier (også dem som før i tiden havde kikset en smule) og fik publikum gejlet godt og grundigt op! Fedt med fedt på! Jeg blev da helt moderlig stolt af hver og en af dem!

(Hmm fik selvfølgelig ikke taget nogle billeder i dag, så her får I lige et billede fra torsdagens 6-kantsstævne på Vedersø, hvor eleverne også gav den gas)

Efterfølgende kørte jeg også over til Ida og Erik, og blev klemt ind i traktoren med Allan og Marie (nogle traktorer er mere familievenlige end andre - denne kunne ikke prale af voldsom meget komfort på "passagersæderne", men jeg håber da, at Allan sad godt). Da sidste læs var kørt i hus, blev vi sørme også budt på 2. dags-suppe! Skønt!

Nu er både Marie og Allan gået kolde - og jeg nyder lige et sidste stille øjeblik, før jeg også overgiver mig til dynerne (her kl. 22.30 en lørdag aften!) 

Har forresten brugt aftenen på at hækle - og må snart lige få vist en fin hat (som desværre er blevet for lille til Marie, så den må lillebrøster få, når h*n kommer ud til sommer) og et ny-produceret mobiletui fra i aften!