Det blev ved tilfældigheder min tur til at sove længe fra morgenen af - sover ikke vanvittig godt om natten for tiden, og Allan ofrede sig i morges kl. 6.30, da Marie vågnede - på trods af at han havde været på firmatur fredag aften! Skønt og dejligt!
Efter frokost kørte Marie og Allan afsted mod Tim og mens Marie fik middagsluren i Idas have, flisede Allan og Erik pil på marken. Da Marie så vågnede kom hun med i traktoren - et kæmpe HIT! Det var bare hyggeligt!
Efter frokost blev jeg hentet af en dejlig kollega og sammen kørte vi til Ringkøbing for at se elevernes opvisning. Dagens 2. opvisning for dem. Første havde været i Holstebro, hvor de havde fået sindsygt meget ros - så vi var noget spændte på, om de kunne holde niveauet til denne sidste opvisning! Men HOLD NU OP for en fest de skabte! De var så skarpe i alle serier
(Hmm fik selvfølgelig ikke taget nogle billeder i dag, så her får I lige et billede fra torsdagens 6-kantsstævne på Vedersø, hvor eleverne også gav den gas)
Efterfølgende kørte jeg også over til Ida og Erik, og blev klemt ind i traktoren med Allan og Marie
Nu er både Marie og Allan gået kolde - og jeg nyder lige et sidste stille øjeblik, før jeg også overgiver mig til dynerne (her kl. 22.30 en lørdag aften!)
Har forresten brugt aftenen på at hækle - og må snart lige få vist en fin hat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar