Mandag 12. november blev Allan 30 år!
Vi fejrede det søndag for familien, der var indbudt til kaffe og aftensmad.
Det var en rigtig hyggelig dag med boller, kaffe og brunsviger-kagemand. Den obligatoriske "spark-dæk"-tur ud forbi fyret og maskinhuset. Aftensmad med 2 slags suppe - Allans klare suppe med kød- og melboller og min græskarsuppe med creme fraiche og græskarkerner. Desserten var henkogte pærer med vaniljeis og chokoladesovs.
Det blev også til mange fine gaver - vejrhane, klip-klappere, murhammer, gavekort til jagtforretning, tøj, havevander, penge osv. osv.
Om mandagen på Allans egentligt fødselsdag, startede vi fejringen med gaver i sengen. Fra mig fik han et skilt til døren med "Familien Husted Bøndergaard" og Marie havde tegnet en fin tegning på en kop - bl.a. en sol, for far er jo en solstråle, blev vi enige om!
Morgenmaden var havregrød med flag (- Allan var ikke helt enig i mængden af flag!).
Om aftenen havde jeg inviteret på date. Først var vi på Latinerly i Holstebro og spise lækker lækker mad. Desværre lukker de indenfor kort tid og bliver til "Bones" i stedet for! Bagefter var vi i biografen og se James Bond "Skyfall" - mega god film, den kan virkelig anbefales!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar